Rør-tilslutninger

 

Rør-tilslutninger

BIO-BLOK® regnvandsfaskinen kræver ikke specielle fittings for at kunne tilsluttes tilløbsledningen. Dette betyder, at man frit kan vælge, hvilken tilslutningsform der er mest praktisk og nemmest i det enkelte tilfælde. Uanset den valgte løsning er dette langt billigere, end hvis man skulle ud for at købe ekstra fittings.

Rør-tilslutninger kan enten fortages i toppen, fra bunden eller direkte ind i siden på faskinen. EXPO-NET vil anbefale, at der altid anvendes tilslutninger, der enten er i toppen af faskinen eller i bunden af faskinen. Grunden til dette er, at risikoen for tilstopning er betydeligt mindre, end hvis tilløbsledningen blev monteret direkte ind i siden på faskinen.

Tilslutning i bunden

Især tilslutningen fra bunden af faskinen er god, idet man her har muligheden for oprensning af sand, blade m.m., hvis dette skulle have passeret den tilhørende tagbrønd. Samtidig sparer man også gravedybde, hvilket kan være en stor fordel i områder med høj grundvandsspejl - se principskitse ved at klikke på nedenstående billedikon.

Principtegning af store faskiner med bundtilslutninger
 


Klik her

Hvis man vælger løsningen med tilslutning i bunden, kommer faskinen højere op, således at det område, der er over grundvandsspejlet, kan udnyttes til udsivning i jorden. 

Bemærk, at BIO-BLOK® regnvandsfaskinen skal placeres i områder, hvor der ikke forekommer større belastninger – f.eks. græs- og havearealer.

Bemærk også, at faskiner med denne tilslutningsform skal udluftes til nærmeste tagbrønd eller andet tilsvarende.