Vidste du også, at der kan gives tilskud til etablering af en faskine?

 

Vidste du også, at der kan gives tilskud til etablering af en faskine?

Spildevandskomitéen i Danmark har udgivet en rapport, der giver et bud på, hvor megen regn vi kan forvente i fremtiden. Rapporten peger på, at en regnmængde, som i dag statistisk set forekommer én gang hvert 100. år, i fremtiden kan forekomme hvert 10. eller hvert 15. år. Det stiller store krav til kommuner og kloakforsyninger med hensyn til at planlægge og sikre, at de større mængder regnvand kan afvandes, så vi undgår oversvømmede kældre, veje mv.

Rapporten peger bl.a. på, at det ikke er fornuftig bare at udbygge afløbssystemerne, når man lige så godt kan nedsive en stor del af denne regnmængde til glæde for vandløb, søer og ikke mindst vores grundvand.

I fælles kloakerede områder, dvs. i områder hvor både regnvand og spildevand løber i den samme ledning, kan kommunen vælge at tilbyde lodsejeren helt eller delvist at få tilbagebetalt tilslutningsafgiften for regnvand. Denne lov trådte i kraft allerede den 1. juli 1997, og det drejer sig om tilbagebetaling af 40 % af den til enhver tid gældende tilslutningsbidrag for den aktuelle grund.

En tilbagebetaling vil altid være betinget af, at der etableres en alternativ bortskaffelse af regnvandet, for eksempel en afledning af regnvandet til en BIO-BLOK® regnvandsfaskine.