Net i jorden

Skal p-pladsen armeres, skal et forurenet område afmærkes, eller er der brug for at nedsive regn- og spildevand, så har vi de helt rigtige produkter.

Net i jorden

Armering og forstærkning

Er der risiko for erosion af jorden, eller skal der være en fast fundering af belægningen på vejarmeringen, så er vi klar med forskellige typer armeringsnet, der er perfekte til netop dette formål.

Net under jorden

Advarsel og markering

Det kan ikke undgås, at vi støder på fortidens "syndere", når der graves i jorden, og det er ikke altid muligt at fjerne al forurenet jord. Vores miljønet anbefales derfor til at markere adskillelsen mellem ny, ren jord og gammel og muligvis forurenet jord.

Forskellige farver, bredder og tekster

Markering med tekst

Foruden vores gule miljønet indeholder vores sortiment et bredt udsnit af andre markeringsnet i forskellige farver og bredder - med eller uden tekst.

Vores M10 typer produceres efter kravene i DS/EN 12613:2001.t.

Lokal Afledning af Regnvand (LAR) med BIO-BLOK® faskine

Nedsivning af regnvand

Regnvand er en værdifuld ressource, og med relativt enkle metoder kan regnvandet ved hjælp af BIO-BLOK® regnvandsfaskinen føres tilbage i et naturligt kredsløb. Princippet kaldes Lokal Afledning af Regnvand (LAR), og vi står naturligvis til rådighed med mere information om denne bæredygtige løsning.

 

 

Beregningsskema til dimensionering

EXPO-NET har fået udviklet et beregningsskema til dimensioneringsberegning af BIO-BLOK® regnvandsfaskiner. Beregningsskemaet kan beregne forbruget af BIO-BLOK® elementer for fem forskellige jordarter – groft sand, fint sand, silt, sandet ler og siltet ler.

Ved at klikke på linket åbnes beregningsskemaet. Disse beregninger gennemføres i overensstemmelse med Spildevandskomiteens skrift nr. 25, hvor grundlaget for beregningerne og begrænsningerne for anvendelse er angivet.

Faskinen dimensioneres for overbelastning max. 1 gang pr. år (T = 1 år). Den hydrauliske ledningsevne K [m/s] er skønnet for fem jordarter og vælges før dimensionering af faskinen (når muse-markøren holdes over de farvede felter, fremkommer info-tekst).

Det reducerede areal skal være et helt tal mellem 1-10.000, og når arealet er indtastet, klikkes på den jordtype, man ønsker beregning for.

Ved indtastning af det reducerede areal (afvandet areal) og ved valg af jordart (K-værdi) fremkommer der fire forskellige geometriske forslag til opbygning af den ønskede faskine (Løsningsforslag A, B, C og D). Endvidere oplyses det totale forbrug af BIO-BLOK® elementer.

Det valgte forslag inklusiv vejledende principskitse fremkommer ved at klikke på forstørrelsesglasset under de fire, farvede tekstfelter i venstre side.

Vi gør opmærksom på, at brug af beregningsskemaet er på eget ansvar.

Optimal rensning og nedsivning ved hjælp af BIO-BLOK®

Nedsivning af spildevand

Nedsivning af spildevand ved hjælp af BIO-BLOK® - En unik løsning, som sikrer en optimal biologisk rensning af spildevandet samt en optimal nedsivning i jorden. Du kan få gratis og uforpligtende rådgivning i forbindelse med dimensionering af spildevandsnedsivning i det åbne land.

Søgning